Om os

Bondes Møbelfabrik A/S
Egen produktion i Kalundborg siden 1965

Ompolstring, produktion og renovering af møbler siden 1965

BONDES MØBELFABRIK A/S, blev etableret i 1965 af Preben Bonde (f. 1938) og ejes i dag af sønnen Jimmy Bonde.

”Slotholm

Fra starten producerede Preben udelukkende sofaer og lænestole til møbelforretninger i Danmark. Virksomheden fik et rigtig godt ry og blev hurtigt et eftertragtet varemærke hos møbelhandlerne.
Det var Preben Bonde der selv designede modellerne og virksomheden hed i disse år “Design Bonde“.

I begyndelsen af 1970’erne mødte Preben Niels Dyrlund, og begyndte herefter at producere eksklusive kontorstole til eksportmarkedet, for Dyrlund-Smith A/S
Dette frugtbare samarbejde består den dag i dag … dog ikke længere som kerneproduktion.

Jimmy Bonde (f. 1973) begyndte hos Bondes Møbelfabrik i 1993.

Helt fra starten i 1965 havde ompolstring af kvalitetsmøbler udgjort en del af Bondes Møbelfabrik’s arbejdsområde, men siden slutningen af 1980’erne, er ompolstring og renovering af kvalitetsmøbler, og i særdeleshed arkitekttegnede møbelklassikere, blevet virksomhedens kerneproduktion. Og i tilknytning hertil produceres “Slotholmmøblerne” (som Bondes Møbelfabrik har produktionsrettighederne til), tegnet af arkitekt Ejner Larsen, fra bunden af. Du kan læse mere om Slotholmmøblerne og Ejner Larsen her.

Bondes Møbelfabrik råder i dag over både eget polstrerværksted, systue, snedkeri, lakrum og skumlimrum.

Bondes Møbelfabrik A/S beskæftiger i dag 12 medarbejdere:
Vores ansatte